Denne opdatering introducerer Xenas nye logo, giver bedre understøttelse af SAF-T standardkontoplanen og indeholder en mindre teknisk forbedring i bilagsregistreringen.
🎨 Designændringer – nyt Xena-logo
I denne release har vi påbegyndt implementeringen af Xenas nye logo. Du vil allerede nu kunne se logoet i topbaren, når du er logget ind i Xena, samt på alle vores egne apps i App Store.
Udrulningen sker gradvist, og det nye logo vil løbende blive synligt flere steder i Xena.
🧾SAF-T standardkonto ved opret varegruppe
Det er nu muligt at angive en SAF-T standardkonto allerede ved oprettelse af nye varegrupper via kontoplanen.
Kolonnen SAF-T Standardkonto anvendes til at angive kontonumre i henhold til den offentlige standardkontoplan. Når feltet er udfyldt, er det dette kontonummer, der benyttes ved dataudtræk via: Opsætning > Import/Eksport data > Dataudveksling.
Bemærk: Indtast kun et kontonummer, hvis det er relevant for dig at kunne bogføre på den enkelte konto (gælder for Nettoomsætning og vareforbrug).
📘Ny offentlig standardkontoplan
I januar blev der frigivet en ny version af den danske offentlige standardkontoplan, herunder opdaterede guides og retningslinjer for brugen.
Det er for eksempel nu præciseret, at det er tilladt at dimensionere kontoplanen horisontalt, dvs. oprette ekstra konti ved at tilføje cifre eller tegn efter et eksisterende kontonummer.
Eksempel på horisontal dimensionering:
2560 – Driftsomkostninger, varebiler
2560-1 – Brændstof FF12345
2560-2 – Brændstof LL67890
Vertikal dimensionering er ikke tilladt, da disse kontonumre er reserveret til myndigheder mv. Det er derfor ikke tilladt at oprette f.eks.:
2561 – Brændstof FF12345
2562 – Brændstof LL67890
Herunder link til den nye standardkontoplan, hvor du også kan læse mere om retningslinjerne for korrekt brug: ➡️ Link til guide om standardkontoplanen
⚙️Øvrige ændringer
Tidligere blev ordreomkostninger i bilagsregistrering valideret forskelligt, afhængigt af om omkostningerne skulle godkendes af en ordreansvarlig eller ej. Dette er nu ensrettet, så de samme valideringsregler altid anvendes. Det betyder, at både opgavenummer og forbrugstype nu altid er påkrævet.
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
En opdateret bogføringslov er nu vedtaget i Danmark og vil gradvist træde i kraft.
Torsdag den 19. maj 2022, blev den nye bogføringslov vedtaget i Folketinget af et stort flertal. Den nye lov træder i kraft fra 1. juli 2022 og bliver derefter gradvist implementeret. Den endelige lov træder i kraft den 1. januar 2024 for anparts- og aktieselskaber og tidligst i 2026 for personligt ejede virksomheder.
Hvad er den nye bogføringslov?
Erhvervsstyrelsen kom med et forslag om en revidering af den eksisterende lov for bogføring i Danmark. Loven stiller krav om digital bogføring og opbevaring af bilag for langt de fleste danske virksomheder.
Har du allerede skiftet til EG's regnskabssystem Xena, behøver du ikke at gøre mere. Du har allerede digitaliseret dit regnskab, gemmer bilag i skyen og kan fakturere elektronisk.
Frem til den 1. januar 2023, forventer vi som systemleverandør, at modtage mere information om hvordan den nye lov skal overholdes. Vi vil løbende arbejde på at tilpasse Xena, således at du er sikret overholdelse af kravene og at overgangen bliver så nem som muligt. Du kan løbende holde dig orienteret på vores blog.